Hvad er narrativ ledelse? – Historiefortælling som ledelsesværktøj

Hvad er narrativ ledelse?

Narrativ ledelse handler om at forstå og forme de fortællinger, som eksisterer og opstår i en organisation. Det er en strategisk tilgang til ledelse, hvor fortællinger – både de sagte og usagte – bliver set som essentielle for identitet, kultur og udvikling. Ved at arbejde aktivt med historier, som medarbejdere, teams og ledelsen fortæller om sig selv og hinanden, kan man styrke både engagement og retning i organisationen.

Fortællinger binder organisationens fortid, nutid og fremtid sammen. De fortæller, hvem vi er, hvorfor vi gør som vi gør, og hvem vi gerne vil være. I narrativ ledelse bruges fortællinger derfor ikke kun til at give mening – men også til at drive forandring og skabe dialog. Narrativet fungerer som en bærende struktur, hvor mening bliver til i samspillet mellem konkrete oplevelser og de overordnede narrativer, der præger organisationens kultur.

Det er væsentligt at forstå, at ordet “narrativ” betyder mere end blot en historie – det handler om, hvordan vi skaber sammenhæng og betydning i det, vi oplever. Den narrative tilgang i ledelse inviterer derfor til refleksion over ikke kun hvad der fortælles, men også hvordan og hvorfor noget bliver fortalt.

Den narrative organisation

I en narrativ organisation er fortællinger ikke kun kommunikation – de er struktur, retning og fundament. Organisationens kultur er et netværk af dominante og svage historier. Dominante narrativer påvirker selvopfattelsen, beslutningstagning og adfærd. Men svage historier kan bidrage til innovation, når de får plads og bliver lyttet til. I denne sammenhæng er der en tæt forbindelse til værdibaseret ledelse, hvor fortællinger bruges til at forankre kerneværdier og adfærd.

Eksempelvis kan en udbredt fortælling være: “Her tager vi aldrig chancer.” Den styrer ofte ubevidst handlinger og prioriteringer. En narrativ leder vil undersøge: Hvordan er fortællingen opstået? Hvilke andre mulige fortællinger findes i organisationens hukommelse? Og hvilke historier kunne inspirere til en ny retning? Her ses tydeligt, hvordan et enkelt narrativ kan sætte rammerne for organisationsidentiteten – og understreger dermed den narrative betydning i praksis.

Strategisk arbejde med tellingen i organisationen

Narrativ ledelse består i at kunne identificere, forhandle og medskabe fortællinger. Det gælder især de fortællinger, der skaber mening, legitimerer adfærd – og i nogle tilfælde fastholder organisationen i stagnation. Ved at italesætte historier strategisk kan man ændre, nuancere eller tilsidesætte uhensigtsmæssige narrativer. Det er en tilgang, som også ses i strategisk ledelse, hvor narrativer bruges aktivt til at påvirke fremtidige handlinger.

En del af det strategiske arbejde handler om at give plads til de “ikke-dominerende historier” – dem, vi sjældent hører, men som rummer nye perspektiver. Ofte kræver det, at man bevidst stiller spørgsmål, der retter sig mod organisationens skjulte resurser og oversete erfaringer. I denne kontekst bliver begreber som “narrativ fortælling” og “narrativ eksempel” praktiske værktøjer for at synliggøre alternative perspektiver og fremelske udviklingspotentiale.

Redskaber til narrativ ledelse

En narrativ leder benytter sig ofte af en række konkrete teknikker og begreber, der understøtter fortællingsbaseret arbejde. Flere af metoderne har rødder i den narrative praksis udviklet af Michael White:

• Eksternalisering: Adskiller problemet fra personen. “Problemet” bliver et fælles fokus frem for en individuel skyld.
• Dobbeltlytning: Lytter både efter det, der bliver sagt, og det, som forbliver uudtalt eller gemt mellem linjerne.
• Foretrukne historier: Historier, der bekræfter værdier, formål og yang aspe, organisationen ønsker mere af.

En effektiv leder mestrer kunsten at bevæge sig mellem handlingslandskaber – hvad skete der? – og bevidsthedslandskaber – hvordan blev det oplevet? Denne refleksive praksis ses også i systemisk ledelse, hvor multiple perspektiver danner grundlag for udvikling og beslutningstagning. Det er netop i mødet med disse forskellige fortællinger, at den narrative tilgang kan åbne for dybere forståelse og kollektiv læring.

Storytelling som kultur- og værdibærer

Én af fortællingens vigtigste funktioner i ledelse er at binde værdier og kultur sammen. Værdier bliver først reelt handlingsstyrende, når de bliver formidlet gennem konkrete, organisatoriske historier – om kunder, samarbejder, beslutninger og svære situationer. Dette minder i udtryk og virkning også om synlig ledelse, hvor lederen bevidst demonstrerer værdier i praksis.

Når ledere deler historier om tidspunkter, hvor organisationens kerneværdi var tydeligt til stede i handlinger, bliver disse fortællinger en form for kulturel kapital. Med tiden udvikler de sig til kulturbærere og pejlemærker for adfærd. Et fælles narrativ bidrager desuden til øget sammenhængskraft og retning – særligt når det udfoldes med autenticitet og nærvær.

Historiefortælling i praksis

Narrativ ledelse foregår ikke kun ved formelle anledninger. De stærkeste fortællinger opstår ofte i uformelle sammenhænge: i frokostpausen, til velkomstmødet eller gennem kollegiale anekdoter. Her former medarbejderne ofte deres forståelse af, hvad der er rigtigt, vigtigt – og muligt. Et ledelsesperspektiv med lignende opmærksomhed retter sig mod relationel ledelse, hvor det handler om de betydninger, der skabes i relationerne.

Som narrativ leder er man opmærksom på både indholdet og konteksten for disse historier. Det handler ikke om at kontrollere fortællingen, men om at forstå og fremme de historier, der understøtter fælles mål og værdier. Mange ledere vælger med fordel at arbejde med forskellige narrativer side om side, netop fordi det afspejler organisationens mangfoldighed og kompleksitet.

Kulturbærere og historielyttere

Kulturbærere er medarbejdere, der ubevidst eller bevidst former og spreder organisationens bærende fortællinger. Det kan være erfarne personer med stor troværdighed, eller passionerede nye medarbejdere, der aktivt italesætter, hvad virksomheden står for. Rollen som historielytter ses også i tilgange relateret til operativ ledelse, hvor daglig drift og kultur hænger tæt sammen.

Nogle organisationer har endda etableret rollen som “historielytter”: En der samler organiske fortællinger op, fortolker dem og spejler dem tilbage til ledelsen. Det styrker både læring, udvikling og beslutningskvalitet. Det narrativ, som fortællingerne kredser omkring, bliver i sig selv et pejlemærke for, hvordan man som organisation forstår sig selv og sin omverden.

Tabel: Centrale begreber i narrativ ledelse

Begreb	Definition	Formål
Eksternalisering	Adskillelse af problem og person	Samarbejdsfremmende perspektiv på udfordringer
Dobbeltlytning	Lytning efter både det sagte og det usagte	Afsløre skjulte perspektiver og værdier
Foretrukne historier	Styrkebaserede fortællinger	Fremme værdier og engagement
Story Circles	Dialoggrupper uden hierarki	Skabe multiple fællesnarrativer
Springboard stories	Inspirerende historier målrettet forandring	Skabe motivation og retning

Inklusion, forskellighed og “de andre”

En vigtig del af narrative processer handler om, hvordan vi taler om “de andre”. Organisationens interne roller, afdelinger, eller samarbejdspartnere beskrives ofte gennem stereotyper eller små anekdoter – som påvirker relationer, samarbejde og kultur. Denne refleksion minder om aspekter fra demokratisk ledelse, hvor ligeværd og fællesskab er centrale begreber.

Den narrative leder lytter til, hvordan forskellighed bliver italesat, og adresserer ekskluderende narrativer aktivt. Fortællinger kan enten styrke eller splitte fællesskaber – det afhænger af, hvordan de bliver formidlet og forstået. I arbejdet med inklusion bliver det tydeligt, at narrativer betyder meget for, hvordan grupper forstår hinanden og sig selv.

Systemisk og kompleks forståelse

Narrativ ledelse fungerer bedst i samspil med distribueret ledelse og helhedsorienterede tilgange. En organisation forstås som et netværk af relationer, stemmer og fortolkninger. Derfor findes ikke én “sand historie” – men mange, der lever side om side og former mening i fællesskab.

I komplekse sammenhænge er narrative tilgange særligt nyttige, fordi de favner tvetydighed og tilbyder nuancer fremfor tidslinjer og kontrol. Det styrker modstandsdygtighed og refleksion i teams og på ledelsesniveau. Her viser narrativer betydning som dynamisk ramme for arbejdsfællesskabets forskellige forståelser og beslutninger.

Forankring i hverdagen

Fortællinger virker bedst, når de er integreret i organisationens praksis. Det sker fx gennem onboarding, teammøder, refleksionsrum og ledelseskommunikation. Når historier bruges bevidst i disse rum, bliver de både styrende og støttende. Her minder det om grundtankerne i tydelig ledelse, hvor kommunikation giver struktur og retning i hverdagen.

Et fast element kan være at afslutte ugemøder med en “ugens fortælling” – en konkret episode fra hverdagen, som viser hvordan organisationens kerneværdier kom til udtryk i praksis. Små fortællinger med stor effekt. Fortællinger i denne form bliver eksempler på, hvordan den narrative tilgang også kan implementeres lavpraktisk og med høj effekt.

For at opsummere: hvad er et narrativ? Det er en meningsskabende fortælling, der binder begivenheder sammen og giver retning. I ledelsessammenhæng spiller narrativer en central rolle i både identitets- og kulturudvikling. Når man forstår narrativ betydning i organisatoriske sammenhænge, kan man aktivt forme og støtte de bevægelser, som fremmer fællesskab, læring og innovation.

FAQ